Blog Image

Claras Klumme

Velkommen :-)

Jeg er hverken kendt, ekstrem eller har et stort behov for at udstille mig selv. Jeg er vel sådan bare helt almindelig, men har noget på hjertet. Så velkommen til min blog :-)

Du vil her blive udsat for detaljer fra min dagligdag krydret med mere generelle betragtninger. Der vil helt sikkert komme indlæg om noget af det jeg holder allermest af - rejse. Og bliv ikke overrasket hvis du læser noget, som kræver nærmere eftertanke :-)

Tak fordi du kigger forbi og rigtig god fornøjelse :-)

Afslutningen.

Camino 2014 Posted on Mon, April 21, 2014 13:35:25

Min allerførste caminoven, Magaret fra USA, måtte jeg sige farvel til allerede torsdag morgen, da hun ikke kunne gå videre pga en dårlig ankel. (Håber hun blev klar igen og allerede nu er godt på vej.) Der blev knebet en tåre denne tidlige morgenstund i kirkens lokaler i Logroño!

Lørdag eftermiddag skulle jeg så sige farvel til min caminofamilie. Der blev uddelt og modtaget knus, kys og kram. Og endnu et par tårer forlod sit oprindelsessted 😉 Det blev ikke bedre da tyske Hans og danske Dorthe (to fra familien) sagde, at de ville drikke min skål næste aften. SUK – hvor ville jeg gerne have været der!!!

Men endnu engang oplevede jeg, at de mest dejlige og gode ting kan ske, hvis bare man er åben overfor det.

Efter den tårevædede afsked og et stort ‘Buen Camino’ til dem der var så heldige at skulle gå resten af turen, fulgte Dorthe mig til bussen i denne lille flække af en by.

Mens vi venter ved busstoppestedet, henvender en rygsækbærende og hatteklædt mand sig til os. ‘Are you going to Burgos?’ Det bekræfter jeg, at jeg skal. Belgiske Fabrice bliver min redning. I stedet for at græde over at min Caminovandring er slut, kan jeg grine sammen med Fabrice over alle de sjove oplevelser Caminoen giver. Han har også vandret en uge og vi er begge helt fyldt op af det fede ved Caminoen! På denne time i bussen får jeg en ny caminoven. Han ringer endda til et albergue i Burgos og reserverer en soveplads til mig 😉

Men han blev ikke min sidste caminoven!!

Da bussen stoppede i Burgos viste det sig, at der bag ved Fabrice og mig havde siddet en pige fra Tyskland, som også var på vej hjem fra en uges eventyr. Vi to fulgtes til byens albergue. (Fabrice skulle sove på hotel!) Vi spiste senere aftensmad sammen og havde en lang, god, fortrolig snak. Selv om vi kun lige havde mødt hinanden. The Caminospirit var stadig indeni os. Efter en god nats søvn gik vi ud og spiste morgenmad sammen og tilbragte formiddagen sammen i Burgos inden vores veje skiltes.

Og således fik jeg både en første og en sidste caminoven + alle dem ind imellem 🙂

Det hele efterlader bare ET stort spørgsmål – Hvornår kan jeg komme afsted igen?

PS har gået ca 170 – 175 km (+ det løse) og tabt to kilo 😉



Modig og sej.

Camino 2014 Posted on Mon, April 21, 2014 05:38:39

Det var de ord jeg hørte mest, i tiden inden jeg tog afsted på mit caminoeventyr. Jeg forstod egentlig ikke helt, hvad folk mente. Og nu hvor turen er ved at være slut, og jeg er på vej til Madrid for at nå mit fly, forstår jeg heller ikke, hvorfor jeg var så nervøs. Jeg har haft den mest fantastiske uge, tænkt en del tanker og mødt så mange spændende mennesker. Ja, jeg har faktisk haft min egen lille ‘Caminofamilie’. Dem jeg har vandret og snakket mest med 🙂 6-7 skønne personer af begge køn fra 19-61 år og fra alle steder i verden. På Caminoen er alle lige 🙂

Modig og sej?

Tja ….. Jeg ved det stadig ikke rigtig. Nogle vil nok mene, det er sejt at vandre dag efter dag 20-35 km om dagen. Og jeg er muligvis blevet skadet, når jeg synes at en tur på 20-21 km er kort!! JA – du må godt ryste opgivende på hovedet 🙂

Modig og sej?

Måske modigt at dele personlige tanker med fremmede mennesker. Eller modigt at knytte caminovenskaber, fordi ‘farvel’ er svært for mig.

Helt sikkert modigt for mit vedkommende at tage afsted uden faste planer og uden at kunne sproget.

Så måske er jeg alligevel både modig og sej?



Lækkerhedsbarometeret…

Camino 2014 Posted on Sun, April 20, 2014 21:16:57

….. Er måske ikke så overvældende efter en lille uges tid med kun to sæt tøj i rygsækken, sæbe som kan bruges både til kroppen og tøjet, i saltvand og ferskvand samt INGEN hårbørste. Men jeg lugter ikke 😉

Til gengæld er det indre lækkerhedsbarometer helt i top. Der er så mange sjove, spændende, søde og særlige historier på Caminoen. Man skal måske have været her for at forstå dem, men jeg prøver alligevel:

Historien om den unge fyr på 19 år, der syntes han brugte for meget tid på computere og på at være online. Han er kommet for at gå hele turen og har godtnok sin mobil med, men den ligger slukket i bunden af rygsækken!! Han skriver postkort hjem 🙂

Historien om John fra Texas, der var i Europa for første gang for nogle år siden og bad om ‘refill’ af kaffen på en café. Hans kafferegning endte med at være større end hans madregning! Han fik et chock 😉

Historien om den mystiske – og muligvis franske – Phillipe, der skriver små filosofiske noter, som han hænger op i træerne langs Caminoen. Vi læser dem og diskuterer dem og undrer os over, at ingen ved, hvem Phillipe er. På datoen kan vi se, at han bare er 1 eller 2 dage foran os.

Historien om californiske Rebecca, der bor i Tyskland, men gerne vil hjem til Californien. Hendes tyske mand vil helst blive i Berlin. Rebecca er her for at prøve at finde ud af, hvad hun skal gøre. Håber hun får en åbenbaring!!

Historien om den dag jeg vandrede over 32 km med danske Jacob i bagende sol og kom frem til ‘alt optaget’ på byens to albergues (sovesteder). Sportshallen blev åbnet og vi sov på madrasser på gulvet sammen med andre pilgrimme, de lokale spejdere og to hunde!! (Ok, det var så ikke en historie men en oplevelse.)

Historien om tyske Bjørn, der var en time om at fortælle mig om en bog han havde læst for to år siden og som han havde reflekteret over på caminovandringen. Nu vidste han, hvad han skulle bruge mere tid på, når han kom hjem. Jeg afslører det ikke her, for det er sådan set irrelevant for historien 😉

På Caminoen deler man stort og småt – i det omfang man selv har lyst. Det er mærkeligt men også rart at dele sin historie med mennesker, der på én gang er fremmede og dog fortrolige.

Jeg troede mine svar skulle komme til mig i vandringens stilhed. Nu håber jeg, de kommer via samtalens forunderlighed. Her er folk som lytter og spørger, fordi de har lyst. Og vi har SÅ meget tid til både at tale og lytte, mens vi vandrer 🙂

Hvornår har du f.eks. brugt en time på at fortælle om en bog – vel og mærke til én, der gad lytte så længe?



Tredje dag er tudedag……

Camino 2014 Posted on Wed, April 16, 2014 23:54:58

………når man har født. Og efter sigende skulle 3. dagen på Caminoen også være den, hvor vablerne får fat eller du rammes af mismod/opgivenhed. Det var dog ikke tilfældet for mig. Jeg havde en skøn 3. dag med 30 km vandring og nye venner. Danske Jacob på 19 slog følge med Magaret og mig, så nu er vi et snakkende trekløver. På engelsk. Endda så meget at Jacob og jeg i starten talte engelsk sammen selv om vi kun var os to.

To skønne danske kvinder, Susanne og Dorthe, har jeg grinet og pjattet og udvekslet historier med.

Men der har også været tid til alene vandring og tanke- tænkning.

Vejen er meget afvekslende. Nogle gange går det op, andre ned. Ligesom livet.

Nogle gange er omgivelserne smukke andre gange knapt så kønne. Så glæder jeg mig over det smukke der HAR været og det smukke jeg ved kommer. Ligsom i livet.

Nogle her på Caminoen går hurtigt, andre går langsomt – men vi når altid samme mål. Overfør det selv til din egen tilværelse 😉

Men ligeså meget som tankerne inspirerer mig, ligeså spændende er det, at høre folks historier. De to mest stillede spørgsmål her er: ‘Hvor kommer du fra?’ Og ‘Hvorfor går du på Caminoen?’ Og eftersom vi allesammen har masser af tid til at lytte og fortælle, hører jeg helt vildt mange historier fra helt vildt mange interessante mennesker!!

Livet her på Caminoen er meget simpelt – vandre, spise, sove. Og så lige snakke og lytte. Som én af mine følgesvende sagde : ‘hvis ikke det kostede penge, ville jeg gøre det her hele tiden.’

Måske ikke så tosset en ide at blive professionel vandrer?



Sure sokker og søde smil

Camino 2014 Posted on Mon, April 14, 2014 21:03:23

Fuglene synger, himlen er blå og rapsmarkerne gule. Det kunne NÆSTEN være Danmark på en god sommerdag. Men når jeg bliver mødt med søde smil og ‘Buen Camino’ af de lokale eller andre pilgrimme, så ved jeg jo godt, hvor jeg er. På rejse. Fysisk og mentalt.

Fysisk mere anstrengende end forventet. Kilometerne i fødder og ben gør mig udmattet på end anden måde end min hjemlige træning. Har lige ligget i min køje (har fået en overkøje igen – suk), og masseret fødder og ben.

Mentalt en udfordring. Når varmen og trætheden er ved at overmande mig sidst på ruten og jeg bare bliver nødt til at fortsætte til det næste albergue (stedet hvor man sover når man er en pilgrim på vandring)

Men på trods af alt, er det fantastisk. Og på disse to dage har jeg mødt og genset så mange dejlige mennesker. Margaret og jeg vandrer stadig sammen, men det betyder ikke, at vi ikke snakker med andre. Vi er bare blevet hinandens holdepunkt 😉

Lige nu lugter sovesalen af sure tæer. Mere end 20 mennesker stuvet sammen på så lidt plads MÅ unægteligt give en anderledes odeur!! Men jeg er jo også her for at bryde grænser og komme ud af min comfort zone – så jeg tager det med et smil 🙂



Solskin, snak og søvnløshed :-)

Camino 2014 Posted on Sun, April 13, 2014 21:11:15

Den gamle kirke i Pamplona er lavet om til et refugium, hvor Magaret – min nye ven fra USA – og jeg overnattede. Og lige præcis overnattede er et godt ord. For selv med ørepropper var det svært at undgå lyden af snorken fra de omkring 100 andre vandrere eller mobiltelefonen der ringede kl 4.30 for at én eller anden fanatisk pilgrim kunne komme først ud af fjerene.

Så kl 7 var vi klar til morgenmad, som vi spiste sammen med Sebastian fra Göteborg, mens vi delte vores historier om, hvorfor vi er her og hvor langt vi har planlagt at gå. Et naturligt og oplagt emne, der klart nok bliver vendt med mange mennesker i løbet af en dag.

Dagen har givet mig 24 km i skoene, masser af sol og varme, skønne naturscenerier og mange fantastiske historier fra de folk, jeg møder.

Min egen historie har jeg ikke brygget videre på. Jeg nyder bare at være i nuet. Mig selv. Og med de mennesker jeg møder. Og når jeg nu har slikket det sidste af den dejlige aftensol i mig, glæder jeg mig til lidt at spise og at komme tidligt i seng 🙂


Klar til afgang på vores første vandredag. Magaret og mig 🙂



Al begyndelse er svær….

Camino 2014 Posted on Sun, April 13, 2014 12:46:22

….. Men min var også sjov.

Min sødeste datter fulgte mig helt op til Security i Kastrup fredag aften. Herefter var jeg alene. Men det varede kun til jeg skulle ombord på flyet. Datterens bedste veninde + mor skulle en tur til Italien – via Tyskland. Med mit fly!! Og ikke nok med vi skulle på samme fly, vi sad også på samme række!!

Sjov start. Men det bliver bedre endnu 🙂

Efter ankomst til Madrid bryder jeg min første grænse. Jeg laver om på mine planer!! I stedet for at tage bussen fra lufthavnen til min destination (den tager 5 timer), vælger jeg at køre ind til centrum af Madrid og finde et tog. Det er hurtigere (men selvfølgelig også dyrere). Hovedbanegården er enorm og meget spansk. Jeg finder det sted, hvor jeg MÅSKE tror, jeg skal købe billetter. Passerer et ungt par der taler dansk. ‘Du skal bare trække et nummer derovre, men forbered dig på at stå længe i kø. Måske 1,5 time’, forklarer de, da jeg spørger om hjælp. ‘Kan du spansk?’ Det må jeg desværre svare nej til. Men jeg takker for hjælpen og går hen imod nummertrækningsmaskinen. Jeg har lige trukket et nummer – der er mere end 120 mennesker før mig i køen – da en nydelig spansktalende herre rækker mig sit nummer. Det bliver udtrukket lige om lidt!! Jeg må have set meget hjælpeløs ud 🙂 Jeg skynder mig over til det unge par. ‘Hvis I hjælper mig med at få en togbillet til Pamplona, så kan I købe billetter sammmen med mig.’ Udsigten til at slippe for timelang venten får det unge par til at hoppe med på aftalen. Vi får vores billetter. Har lidt ventetid hver i sær. Og alle er glade.

Men det bliver bedre endnu 😉

Dog skal glæden lige ned og vende. Hvis turen her skal afspejle livet, gør den det meget godt 😉

Et par timers ventetid bliver tilbragt i solen på en græsplæne midt i Madrid. Jeg føler mig heldig. Og trist. Ikke at have nogle at dele mine oplevelser med er meget ensomt. Ligeså varm solen er, ligeså våd er den tåre der triller ned af min kind. Følelserne sidder uden på tøjet (selv om jeg ikke har særlig meget på!!) Jeg har allerede længe været ude af de trygge, vante rammer. Nervøsitet, spænding, glæde og overraskelser gør noget ved følsomheden. En SMS til hjemmefronten bringer heldigvis glæden mig sig. Og foran mig venter endnu en positiv oplevelse.

Det bliver tid til at finde den rigtige perron til hurtigtoget nordpå. Jeg får endnu engang spurgt om hjælp. (Det har jeg gjort mange gange. Uvant. Men slet ikke så slemt som jeg troede!!)

Alligevel går jeg frem og tilbage på stationen for at være sikker på, at jeg har fundet det rigtige sted. En ung amerikansk pige henvender sig til mig og spørger om jeg skal ud og vandre på Caminoen. Vi skal med samme tog. Er begge alene. Og lige nervøse. Aldersforskellen til trods. Så nu har jeg allerede fået min første caminoven. Vi sidder ikke sammen i toget, men jeg er ret sikker på, vi kigger efter hinanden, når vi står af. For ingen af os ved, hvor vi skal sove. Og så er det måske meget rart med en ven 😉

Og sådan blev den svære begyndelse også ret sjov. Jeg har lært min første lektie: ‘Giv slip på styringen. Tag det som det kommer.’ Nå ja – og så har jeg lært at oplevelser bliver bedre af at blive delt! Så tak fordi, du læser med 🙂

Nu glæder jeg mig til at komme rigtigt igang imorgen. Vandring venter 🙂



Når vægten bliver et problem

Camino 2014 Posted on Fri, April 11, 2014 16:02:56

Ja – det er altså ikke min egen vægt. Selv om jeg da ofte synes, den er problematisk. Det er vægten i rygsækken. Kun 10% af ens kropsvægt anbefales man at bære på ryggen. Uha – det er lige før jeg ville ønske, at jeg vejer lidt mere. Og NEJ – jeg fortæller ikke, hvor mange kilo, jeg må have på ryggen smiley

Men alt indhold er nøje udvalgt – og fravalgt. Er det Rittersport og Rosiner der må lade livet? Eller Ipad? Og vidste du for øvrigt at en pakke papirs lommetørklæder vejer 20 gram? Ikke meget i sig selv – men nok i det store regnskab!

Jeg har taget mine valg og kufferten er pakket. Lidt overvægt kom der i, men noget af det skal spises undervejs. Så mon ikke det går.

Nu er jeg klar og ønsker mig selv Buen Camino.



Next »