Det er muligvis spørgsmålet. Jeg er ikke sikker. Og jeg er heller ikke sikker på svaret. Men jeg er sikker på én ting:

At vandre giver en helt ny mening, når man først har trådt sine spæde og forsigtige skridt på Caminoen i Spanien.

Før i tiden ville jeg finde det belastende og nærmet spild af tid, hvis jeg skulle gå til f.eks. stationen (en tur på ca. 20 min.) “Øv – er der ikke nogen. der kan køre mig?”, ville jeg tænke. Nu vil jeg glæde mig til denne eller lignende gåture. (Ok – ikke hvis det øser ned. SÅ frisk er jeg heller ikke!!)

Sig det ikke til min familie – men da de hentede mig i lufthavnen efter mit camino-eventyr, blev jeg (selvfølgelig glad og…) …. en lille smule skuffet, fordi jeg havde glædet mig til at GÅ hjem fra stationen i Espergærde!!

Hvad er det, der sker, når man vandrer? (Og læg mærke til, jeg ikke bare skriver ‘går en tur’.)

For det første afsætter du tid til dig selv. Gerne god tid. Du skal ikke nå noget, andet end at vandre den dejligt lange tur, som du nu har besluttet dig for. Tiden er din. Og hvis du sætter mobilen på lydløs – eller måske endda (uha) lader den blive hjemme, er du helt dig selv uden forstyrrelser.

For det andet oplever du, at det simple ved ‘bare’ at vandre, giver dig mulighed for at lade tankerne flyve – og måske endda lande et sted, hvor du ikke havde forventet.

For det tredje har du god mulighed for, at lade omgivelserne inspirere dig. Lugtene, lydene, synet af ting som du troede, du kendte så godt. Et smil fra eller til en fremmed på din vej.

Jeg kunne sikkert sagtens skrive ‘for det fjerde’, og ‘for det femte’, men jeg vil egentlig hellere have, at du selv fuldfører listen 🙂 Og du må gerne dele det med mig, her på siden 😉

“At vandre eller ikke at være” ………. det er måske svaret 🙂