Blog Image

Claras Klumme

Velkommen :-)

Jeg er hverken kendt, ekstrem eller har et stort behov for at udstille mig selv. Jeg er vel sådan bare helt almindelig, men har noget på hjertet. Så velkommen til min blog :-)

Du vil her blive udsat for detaljer fra min dagligdag krydret med mere generelle betragtninger. Der vil helt sikkert komme indlæg om noget af det jeg holder allermest af - rejse. Og bliv ikke overrasket hvis du læser noget, som kræver nærmere eftertanke :-)

Tak fordi du kigger forbi og rigtig god fornøjelse :-)

Bulungula by day

Sydafrika 2014 Posted on Thu, November 27, 2014 19:54:15

Alene navnet på stedet her siger vel det hele. Bulungula. Vi ER derude hvor kragerne vender og grisene går med nummerplade. Hvor der ikke er elektricitet og hvor bølgernes brusen er den eneste ‘larm’. Og selv om vi lige skal vænne os til denne anderledes livsstil, så går det hele lidt bedre i dagslys.

Vi blev anvist et telt, da vi ankom i mørket. Det lå meget upraktisk i forhold til resten af lodgen (læs: toiletter og hovedbygning). Jeg så straks for mig, hvordan jeg højst sandsynligt skulle op hver nat og følge Linnette på toilettet, fordi den knudrede sti ikke var egnet for blinde. Så jeg fik gjort klart, at vi måtte have én af de hytter der lå nærmere ‘det hele’.

Allerede næste dag rykkede vi vores habengut over i én af de runde lerhytter, som bare indeholdt to senge og et par tykke grene til at hænge sine ting på. Herfra kunne Linnette selv navigere til toilettet og hovedhuset – stedet hvor vi fik mad og hang ud med de andre gæster.

Lodgen her er meget økovenlig. Strøm leveres via solfangere. Toiletter er uden træk og slip – det hele komposteres. Vandet i bruserne varmes op med toiletpapir dyppet i parafin. Ja – meget, meget mærkeligt. Jeg tror ikke, jeg får taget mange bade i denne uge.

Lodgen er startet af en hvid sydafrikaner, som gerne ville gøre noget for at skaffe lokalbefolkningen en indtægt. Derfor drives lodgen af lokale. De står for alt – madlavning, rengøring, indkvartering, små lokale udflugter osv. Og det er ikke dyrt. En dejlig varm, traditionel xhosa aftensmad kan du få for 30 kr. Øllen får du 7,5 og desserten koster 8 🙂

Jeg har aldrig været SÅ langt ude. Eller boet SÅ anderledes. Jeg glæder mig til udfordringen – men det skal nok blive 8 lange dage! Også selv om solen skinner.



Jeg har fundet nowhere :-)

Sydafrika 2014 Posted on Wed, November 26, 2014 19:00:35

Efter at have ringet og rykket for vores transfer blev vi samlet op af den ældste pickup, jeg nogensinde har set. En gammel og kulsort mand med lange slidte bukser og grøn tophue ala ‘Lille Per’ fik bakset vores kufferter op på ladet. Vi blev begge klemt ind på forsædet ved siden af chaufføren. Der manglede kun et par høns og geder for at gøre det hele autentisk.

Høflig som jeg er, spurgte jeg: ‘Hello – how are you?’ Men det fik jeg ikke meget ud af. Han talte åbenbart kun xhosa – et af de 11 sprog der tales i Sydafrika.

Heldigvis kunne ‘Turen går til Sydafrika’ berige mig med to brugbare sætninger, så jeg fik både spurgt, hvad han hedder og hvordan han havde det. Sidstnævnte var dog ikke nødvendigt at få svar på, for på den 3 timer lange køretur fik han hostet og nyst så det var en lyst – mens han spiste den pose chips der åbenbart var hans aftensmad.

Køreturen foregik derfor i stort set tavshed – hvilket egentlig passede meget godt til det totale mørke udenfor. Ingen gadelamper eller lys fra de hytter, vi passerede. De sidste 2 timer foregik på en grusvej som vist aldrig har set nogen form for renoveringsarbejde. Lad os bare sige at vi var glade for IKKE have gebis og toupé.

Efter hvad der føles som en evighed udbryder vores chauffør ‘lodge’ med begejstring i stemmen, mens han peger ud i det larmende intet. Men mirakuløst nok kan vi se noget elektrisk lys i det fjerne. Efter den gigantiske rystetur på ‘the never ending road’ er vi endelig fremme.

14 timer efter vi har forladt vores bolig i Cape Town står vi her. I mørket i nowhere. Otte dage skal vi tilbringe her. Gad vide hvordan det bliver?



Hvor ligger nowhere?

Sydafrika 2014 Posted on Tue, November 25, 2014 21:52:09

Jeg har faktisk aldrig vidst, hvor ‘nowhere’ lå. Nu ved jeg det! Her på sydafrikas østkyst har jeg fundet det. En blanding af paradis og urealistisk liv. Jeg begyndte at få det på fornemmelsen – det der med ‘nowhere’ – da vi steg ombord på flyet i Johannesborg. Vi var kun 30 passagerer! Og nogle af os blev bedt om at skifte plads til de bagerste sæder, så der ikke var for meget vægt forrest i flyet!

Mistanken blev bekræftet da vi landede i den lille lufthavn i Mthata.

Landingsbanen var ikke længere end at flyet måtte ned for enden og vende for at køre tilbage til terminalen. Eller skulle jeg skrive huset? Den bygning der agerede ankomst- og afgangshal var ikke meget større end mit 140 kvm parcelhus i Espergærde. Kuffertbånd var der ikke noget af – vores bagage blev smidt ind igennem et hul i væggen!

Flyet skulle returnere til Johannesborg en halv time efter. Og der var ingen andre fly at se i lufthavnen – for dette var dagens eneste ankomst og afgang! Så da den halve time var gået var ‘lufthavnen’ fuldstændig tom. Kun to ansatte gik og ventede på at vi blev hentet af vores transfer, så de kunne komme til at låse bygningen af for natten!!

Men vi var slet, slet ikke kommet derud, hvor nowhere ligger. Dette var kun begyndelsen.

To be continued…..



Strudse, safari og sex

Sydafrika 2014 Posted on Mon, November 17, 2014 04:51:14

Sådan kan man nemlig også bruge sin weekend 😉 Seks timers kørsel fra Cape Town tilbragte vi lørdag og søndag med besøg i forskellige dyrereservater. Vi fik både klappet en struds, kælet med ‘Kong Julian’ (læs: nogle lemurer), været på et par timers safari i 4-hjulstrækker og ikke mindst spist frokost i en sexshop.

Historien om sexshoppen trækker nok mere end den om strudsen. Så jeg deler den lige.

Den lange lige vej ind i landet hedder route 62 og minder nok lidt om de lange øde strækninger i USA. En fyr ved navn Ronnie lavede for år tilbage en lille restaurant/bar her ‘in the middle of nowhere’. ‘Ronnies shop’ fik dog ikke mange besøgende og da nogle venner for sjov valgte at tilføje ‘sex’ på den store hvide husgavl, viste det sig at være en god ide. ‘Ronnies sexshop’ har nu rigtig mange besøgende. Og altså således også os denne lørdag middag.

Går man i baren, mens man besøger stedet, vil man opleve at der ned fra loftet hænger undertøj. Meget undertøj. Og det er kvindeligt. BH’er og g-strenge kæmper om pladsen med de mere dydige toppe og tshirts. På nogle af beklædningsgenstandende er der skrevet små hilsner. Alle kvinder er velkomne til at efterlade et stykke undertøj. Men man må ikke bytte og slet ikke tage noget. Det forlyder at flere er gået herfra i stand til at synge ‘Jeg går altid på Safari uden trusser’.

Men for lige at blive seriøs, så var det altså ret sejt at få halsmassage af fem strudse, blive krammet af en elefantsnabel og sidde så tæt på en giraf at halen næsten ramte mig i ansigtet!

Fed weekend 🙂



Drummer queen

Sydafrika 2014 Posted on Sat, November 15, 2014 19:59:30

Yes!! Jeg ‘jammede’ med det lokale band i Cape Towns største township – Langa. Jeg er ‘høj’ endnu. Og det er helt sikkert en oplevelse, der kommer på min top-ti liste over de fedeste oplevelser i mit liv.

Her er hvad der skete.

På en privat tur rundt i denne bydel kun for sorte, får vi frokost på en restaurant, som er blevet en af de store turistattraktioner i Langa – udover bydelen selv. Madmor, som fik ideen til dette sted for 40 år siden, stiller sig stor og myndig op og underholder alle tilstedeværende turister, mens den lækre buffet bliver gjort klar. Duften af anderledes krydderier og lyde fra det travle køkken blander sig med hendes historier om ikke at have så travlt i sit liv. Og andre kloge betragtninger.

Da vi endelig har fået mad bla bestående af strudsekød og kudu (en antilopeart) begynder seks sorte super musikalske fyre at spille og synge og sprede max glæde i lokalet. Marimbaer, djember og småpercussion skaber en perfekt lydkulisse for den flerstemmige sang. Behøver jeg sige, at jeg dansede ud til buffeten og tilbage igen? Jeg kunne simpelthen ikke sidde stille!! Og jeg glemte faktisk også at spise. Min anden omgang mad blev fjernet – stort set urørt -mens jeg filmede, fotograferede og nød denne exceptionelle musikalske oplevelse.

Da maden er spist og koncerten er færdig, går Linnette og jeg op til musikerne. Vi skal købe deres CD. ‘Is it possible that Linnette could touch the instruments’, spørger jeg. Det får hun lov til og én af musikerne synes åbenbart, hun skal lære at spille bas-marimba. Han tager forsigtigt hendes hånd og viser hende, hvor de tre toner hun skal bruge, er. Langsomt kommer der form og rytme på og en af de andre musikere bliver åbenbart så inspireret at han griber et par køller og spiller med på en anden marimba. Så joiner en tredje fyr gruppen og så kan jeg ikke la vær!! Jeg smider kamera og taske og griber én af deres djember. Supplerer musikken med en simpel calypso rytme – og så kommer der gang i de sidste bandmedlemmer. De får fat i andre djember og andet rytmisk udstyr og så er der dømt improvisation til den store guldmedalje. Hold.nu.op.det.er.fedt! At trække sig helt ind i rytmernes univers og bare lad sig rive med. Hengive sig til intensiteten og fællesskabet. Føle hjertet banke i talt med trommernes dybe puls. Jeg er ‘høj’. Og hvis jeg dør i dette øjeblik, dør jeg lykkelig!

Og historien bliver jo ikke dårligere af, at musikerne bagefter havde sagt til vores guide, at de var imponerede over hvor godt jeg spillede?! What!?!? Jeg mener – på en 10-skala ligger jeg vel på 4 og de ligger på 12!!!!

But who cares – jeg var ‘drummer queen’ of the day. Og jeg var vild med det 🙂



Fod på Afrika

Sydafrika 2014 Posted on Wed, November 12, 2014 21:03:22

Jeg blærer mig sjældent. Synes jeg da selv 😉 Men at rejse til Sydafrika finder jeg så interessant at jeg uden betænkeligheder poster blogindlæg og selfies på Facebook i ét væk. På den måde lærte jeg noget nyt. Ifølge en klog kommentar forlyder det, at hvis man går barfodet i Afrika, vil det altid være en del af én. Really?! Ok – så er jeg nu for evigt forbundet med Afrika. Og for de få af jer, der ikke har facebook eller bare gik glip af min selvfede fodselfie, kommer her beviset:


Kilometer efter kilometer strækker denne fantastiske strand sig her langs Afrikas vestkyst. Bølgernes brusen overdøver nemt de smarte biler på strandvejen, mens et par modige paddle-surfere kæmper med det voldsomme ocean. Lettere krampagtig når de imponerende nok hele vejen ind til stranden på ryggen af en fænomenal bølge. Jeg undrer mig over, at der ikke er nogle badegæster. Men efter ovenstående billede er taget, ved jeg hvorfor – vandet er hundekoldt! ‘Er du ikke vinterbader?’, spørger du mig nok nu. Jo, jo – men det gælder kun hjemme i Danmark, hvor luften ikke er 25 grader og solen bagende varm.

Jeg mener derfor nok at jeg har fortjent min ‘cafe latte to go’ på en nærliggende cafe. Men igen må jeg undre mig! Denne gang over, at der står 8 unge afrikanere i baren. Jeg mener – er 2 ikke nok? Chefen, som tilfældigvis har betjent mig, svarer velvilligt på mit spørgsmål og forklarer at det både er ‘dagholdet’ og ‘natholdet’ der er indkaldt for at lære at blande nye drinks. Inden jeg får set mig om er jeg omringet af unge mennesker med flere siders instruktion i drinks-blandingens kunst. Kun et par stykker af dem er hvide. En meget bestemt, voluminøs afrikaner indtager baren og begynder med autoritet i stemmen at forklare og vise de unge, hvordan man blander de helt perfekte drinks. Ingen siger noget. Alle er dybt koncentrerede. Og da bartenderen er færdig og spørger: ‘Any questions?’ er der ingen, der åbner munden. Mr. drink-guy går straks videre med næste drink. Jeg går også videre. Men jeg er sikker på, der sidder nogle bargæster og nyder en perfekt blandet drink på cafeen lige nu.


Ved solnedgangstid får jeg for 2. gang idag beseglet mit tilhørsforhold til Afrika. Bare tæer i sandet, solnedgang i vandet – og så lige en kold øl. Sammen med Linnette og en anden festlig kvinde fra vores guesthouse.

Jo, jeg tror nok, jeg er ved at få ‘Fod på Afrika’.



Fængslet tur-retur

Sydafrika 2014 Posted on Tue, November 11, 2014 12:53:44

Solen bager ubarmhjertigt ned den dag vi besøger ‘Robben Island’ – øen hvor Nelson Mandela sad fængslet i 27 år. Selv om jeg ikke har beskæftiget mig særlig meget med apartheid problematikken, kan jeg ikke lade være med at blive berørt, da vores fantastiske guide meget levende fortæller om – ikke bare Mandelas men også andres – ophold på øen. Hvor findes der bare meget uretfærdighed i verden!

Vores guide har selv siddet fængslet på Robben Island, så hans beretninger må siges at være fra første hånd. Årets højdepunkt var tre uger i november/december, hvor de indsatte fik lov at lave en slags ‘olympiske lege’ og afslutte med en ‘fest’. Men dagligdagen må da også siges at være trist, når man allerede kl. 16 bliver låst inde i sin celle og så er det godnat!

Men dagen byder ikke kun på tankevækkende oplevelser.

Bussen stopper pludselig, fordi der er en stor skilpadde i vejkanten. Guiden fortæller kort om skilpadderne på øen og siger ‘okay – go make him famous’ mens han åbner døren. Kameraer og turister vælter ud og jeg kaster mig da også ind i mængden og får taget en ‘turtle-selfie’. Det er så første gang, jeg har ligget på ryggen for en skilpadde 🙂 Som om ‘Mr. Turtle’ har fornemmet hvad der sker, begynder han at kravle over vejen så snart det sidste billede er taget. Og eftersom det var mig, der havde æren af ‘the last shot’, stiller jeg mig heroisk ud på vejen og laver stoptegn til buschaufføren, så ‘Mr Turtle’ ikke skal ende sit liv under en turistbus.

Senere møder vi én af de vagter, der har været allertættest på Mandela under hans fangenskab. Han deler gerne ud af alle sine historier, og jeg vil tro, at han blev næsten ligeså meget fotograferet, som Mr. Turtle.

Den dejlige friske bådtur tilbage til fastlandet giver tid til eftertanke over dagens indtryk, men også mulighed for at nyde Cape Town fra sin smukkeste side med Table Mountain.

Vi var i fængsel, men vi var der kun et par timer. Tænk på dem, der var der i mange år!



Shopping, ceremoni og Zulu’er

Sydafrika 2014 Posted on Mon, November 10, 2014 21:11:28

Indrømmet – det kræver stor koncentration at bevæge sig rundt i en fremmed storby samtidig med at have øjnene på stilke. Efter to dage med intensiv oplæring i denne kunst, er jeg ved at være mør! Men prøv at spørg om jeg pludselig lægger mærke til ting, jeg ikke har gjort før. Lyden af et springvand, lugten fra en blomsterbutik, hullerne i fortovet.

Shoppingmulighederne er mange her i Cape Town, og vi har allerede afprøvet to meget forskellige modeller. Det topmoderne og – efter Sydafrikanske standarder – dyre shoppingcenter ‘Waterfront’ og det meget autentiske – men til ære for turisterne – Greenmarket Square. Sidstnævnte med boder ala dem man ser i Thailand. ‘Special price for you – you are my costumer’ og andre besnærende sætninger, blev leveret med store hvide smil og dollartegn i øjnene hos de lokale sælgere. Charmen til trods købte vi SELVFØLGELIG aldrig noget til fuld pris. Alligevel er jeg sikker på, de søde mennesker har tjent til eftermiddagskaffen og lidt mere!

På vej til dette shoppingmekka rendte vi tilfældigt ind i en ceremoni for alle faldne sydafrikanere. Da vi spurgte en lokal om, hvilken krig det handlede om, fik vi svaret ‘alle krige’. OK – så er det da også overstået på én gang! Men hvor var det festligt at se militærparader, høre sækkepiper og se de flotte blomsterdekorationer.

Oplevelsen til top point indtil videre har dog nok været de fem syngende, svedige Zulu’er ved amfiteatret på havnen. Efter en lang shoppetur er det fantastisk at komme ud til et overdådigt festfyrværkeri og en energi på højde med Table Mountain. Iklædt ekstremt farvestrålende dragter, hvid ansigtsmaling og store perlekæder, gav de fem afrikanere den MEGA gas på trommer, xylofoner, maracas og koklokker. Jeg fattede bjælde af, hvad de sang – men hold nu op, hvor lød det godt. Femstemmig zulusang på en søndag! Hvis man ikke bliver glad i låget af det, så ved jeg ikke, hvad der skal til. Jeg undrede mig meget over, at alle tilhørende kunne stå stille i så lang tid. JEG kunne ikke 😉



« PreviousNext »