Det regner. Det blæser. Og det er ikke rigtig blevet lyst endnu, selv om klokken er halv tolv. Jeg er hjemme. Afrikas sydende sol og vidunderlige varme er afløst af Danmarks dunkle dagligdag. Men mørket giver tid til eftertanke og minderne myldrer frem. Sydafrika vil for altid være i mit hjerte. Jeg længes allerede tilbage.

Det er skønt at sove i sin egen seng. Kunne gå i sit eget tempo. Og “bare” skulle tænke på sig selv. Fantastisk familie giver mig den omsorg, som jeg har delt ud af de sidste 32 dage.

Og så vil jeg egentlig bare sige TAK til dig, der læste med. Dig, der kommenterede. Dig der ikke gjorde det. Dig der fik en oplevelse og en lille smag af Afrika ved at følge mine skriverier.

TAK 🙂

Og hvem ved – måske kommer der snart en rejse til?

Også selv om “ude er godt – men hjemme er bedst” 🙂