Ja, nu tror du nok, jeg er kommet hjem til Danmark, men næ nej. ‘Home’ refererer i dette tilfælde til Soweto 😉 Den landlige idyl blev for kedelig i længden, så vi pakkede vores kufferter og bestilte en transfer tilbage til vores skønne B&B her i Soweto.

Så nu er vi her igen. Denne gang ‘bare’ i tre nætter inden flyet hjem til DK. Skønt at blive genkendt på gaden af de lokale. Dejligt at der stadig er mange gode oplever til os. Her er et par udpluk:

Vi går rundt i området. Falder over en ‘Tavern’ som er en slags værtshus med poolbord og fjernsyn i hjørnet. Selv om det bare er midt på dagen sider der (selvfølgelig) en del lokale og nyder en øl i skyggen af et træ. Vi bliver inviteret ind i gården og får sat os på et par plasticstole med en cola. Så går snakken med dem, der kan engelsk. Og vi får lært dem at sige ‘skål’ – hvilket i den næste times tid bliver brugt flittigt. De inviterer os til at komme tilbage om eftermiddagen, hvor det store lokale fodbold-derby bliver transmitteret på fjernsynet. ‘Pirates’ og ‘Chief’ skal spille en afgørende kamp på FNB-stadium. Det kan vel nærmest sammenlignes med, når FCK og Brøndby mødes. Stemningen er fantastisk. Alle snakker i munden på hinanden. Ingen hører efter hvad kommentatoren på TV siger. De forskellige fans råber lidt af hinanden – men alle er venner, når det kommer til stykket. Jeg holder med Pirates, fordi de andre ved mit bord gør det 🙂 Desværre taber de 🙁

Senere på eftermiddagen går vi hjemad. På et tidspunkt går vi forbi 4-5 unge kvinder som sidder og deler en flaske rosé. De vinker os over gaden, og inden vi får set os om, sidder vi og ‘chiller’ med disse kvinder, som synes det er spændende at snakke med ‘hvide mennesker’. Den ene af dem spørger faktisk: ‘Kan I skaffe mig en hvid mand’. Vi udveksler navne og numre så vi kan være i kontakt via facebook og Whatsapp – just in case 😉

Næste dag står vi tidligt op og tager til gudstjeneste i én af de 235 kirker i Soweto. Måske skulle jeg kalde det en koncert. Det store auditorium med plads til et par tusinde mennesker er fyldt til bristepunktet. Vagter viser os på plads. To storskærme tæller ned, så vi kan se, præcis hvornår vi går igang. Scenen er oplyst med blå og røde spotligths. Bandet er klar. Da klokken viser 0:00 kommer det otte mand store kor på scenen. En solist griber mikrofonen. Og så går det løs, som det kun kan gøre det i en ‘sort’ forsamling. Power, energi og rytme fylder rummet blandet med den fedeste sang. Vi kender ikke sangene, men jeg må selvfølgelig op af stolen og vrikke med, det bedste jeg har lært. Hårene rejser sig på mine arme undervejs i den næste halve times tid. Fantastisk når så mange mennesker istemmer de samme glade sange.

Jeg kunne faktisk blive ved med at dele små og store historier her fra Soweto. F.eks. den om at strømmen fra tid til anden bliver frakoblet fordi der i Sydafrika ikke er strøm nok til alle hele tiden. Eller den om da jeg kom med i Soweto Lokal TV, fordi vi deltog i et marked for unge ‘upcoming’ artister.

Men den mest mærkelig er nok, at jeg er nået dertil, at hvis jeg ser et hvidt ansigt på gaden, så ser det ‘forkert’ ud!

Sweet Soweto 🙂